Denne sæson

Visens Venner i Vejle

Viseaftener i denne sæson - 2017/2018

Fredag den 13. oktober 2017

 

Visevært: Erling Nielsen

Emne: "Sære eksistenser og slemme piger"

Samt gæster fra Visens Venner i Roskilde

 

Når man ser sig omkring, er der altid nogle personer, der falder lidt uden for det, man kalder “det normale”. Dem har jeg kastet blikket på til min del af næste viseaften, som I kan se af overskriften. Lad os se om I kan nikke genkendende til nogle af dem i mit visevalg.

Erling Nielsen

 

 

 

Fredag den 26. januar 2018

 

Visevært: Frank Petersen

Emne: "Play it again, Sam"

 

Tænker man Ingrid Bergmann, Casa-blanca og ”As time goes by” – så kommer man uvilkårligt til at tænke: ”Play it again, Sam”. Vel nok en af filmhistoriens mest be-rømte og oftest citerede replikker – som bare ikke blev sagt i filmen. Se selv efter!

Når titlen på viseaftenen 26. januar er kommet til at hedde sådan, er det fordi temaet er ”Toner fra filmen”. Så, lige som Ingrid Bergmann - vil vi også samles omkring flyglet og bede om at få den spillet igen – og sunget.

Viseaftenen bliver en tur ned af min-dernes boulevard, hvor vi skal gen-høre en lang række af de mest elske-de sange og viser fra danske film. Lige fra de første tonefilm fra begyn-delsen af 30-erne over efterkrigsti-dens store danske farcer, Morten Korch-filmene, 60-ernes lystspil og operettefilm, 70-ernes ungdomsfilm og op til de nyere film fra omkring årtusindskiftet.

Og naturligvis skal vi møde de store komponister Svend Gyldmark, Kaj Normann Andersen, Sebastian og den evigt unge Bent Fabricius Bjerre. På forfattersiden møder vi blandt andet Børge og Arvid Müller, Poeten, Mogens Dam og Klaus Rifbjerg

Det bliver en aften hvor vi endnu en gang skal lytte til et par af de viser vi næsten havde glemt. Og måske en enkelt vi ikke kender. Men først og fremmest en aften hvor vi alle vil kunne synge med på omkvædene til alle de sange vi elsker og stort set kan udenad.

Velkommen til en viseaften

Frank

 

Fredag den 9. marts 2018

 

Visevært: Inge Kristiansen

 

Emne: Forårsfornemmelser

 

Denne aften bliver med viser og sange som minder mig om forår . Fornemmelser for forår kan jo kom-me over en på mange tidspunkter.

For mit eget vedkommende kan jeg næsten altid se tegn på forår når julepynten er pakket væk til Hellig tre konger, som var en tradition fra min barndom og som jeg har ført videre i mit liv. Så snart solen skinner kigges der efter vintergækker, erantis i hækkene. Når vandrestøvlerne bringer mig i skoven får jeg lyst til at fjerne de visne blade for at få øje på en lille ”anemonenakke”- Hvis jeg er heldig kan dette fund godt forekomme meget tidlig på året.

For at bringe lidt forårsfornemmelse ind i stuen er det skønt at forære sig selv en stor buket tulipaner i alle farver.

Viseaftenen bringer os på landet, på landevejen, i haven, vi gi’r humøret en gang lak, og lidt forelskelse og ønske om at få lyset tilbage og meget mere.

Jeg har udover det visesangerne leverer af skønne viser også givet god plads til at jer publikum kan få støvet vinterstemmerne af med fællessang, der kan være med til at give os alle lidt ”forårsfornemmelser ! Mange viselige hilsener Inge

Fredag den 24. november 2017

 

Visevært: Bende Dall-Hansen

Emne: "Sange efter solnedgang"

 

Vi sejler i vores familie. Sommerferien er sejlads i de danske farvande. Solnedgange hører med til livet som sejler. Der tages altid bestik af dem, og de smukke nydes fuldt ud.

I sommer har jeg med min fa-milie, som vi plejer, sejlet i vo-res båd ”Comtessen” af Rosen-vold på de danske vandveje. På vores færd stod vi også ind i Skudehavnen i Ebeltoft. Det er en dejlig havn, som plejer at være godt fyldt op. Denne sommer har vejret jo ikke væ-ret det bedste for nogen! Det har blæst rigeligt for vores sejl-båd, men denne dag var dejlig. På vores byvandring fangede en plakat mit øje. ”Syng solen ned over Mols bjerge”, stod der. Det viste sig, at Ebeltoft Turistforening hver tirsdag i juli havde et arrangement for både bysbørn og turister. Det var netop tirsdag! Vejret var flot! Altså drog jeg 20.30 af sted fra Skude-havnen til en flot opbygget havvendt tribune sat op langs vandet tæt ved Fregatten Jylland. Her var fuld af mennesker! Nedenfor tribunen under nogle læsejl sad et harmonikaorkester. Man blev smilende budt velkom-men og fik et sanghæfte udleveret. Det var skønt at synge, så mange sammen, med dejlig harmonikamusik til. Vi sang danske sange og også viser, ”Ebeltoftvisen”– den med apotek`rens Lodvig, der kunne trøste borgmesterens datter- var selvfølgelig et must! Turister og fastboende skiftedes til at ønske sange. Samtidig gik solen langsomt ned over Mols Bjerge på den anden side vandet! Ind imellem var der også et kulturelt indslag. En ældre herre berettede om trafikkens historie i og omkring Ebel-toft. Tænk, der havde engang været en sejlrute, der gik fra Vejle og Hor-sens til Ebeltoft! Solen var flot på sin nedgang, dog til sidst snød den og havnede i et trist dis. MEN intet kunne ødelægge den stemning, man hav-de efter et godt sangarrangement. Jeg kom til at savne vores viseaftener. Det er så berigende at synge med jer, publikum. Det er jo et fantastisk kor, I kan præstere!

På min viseaften synger vi om, hvad der sker efter, at solen er gået ned. Vi møder mennesker og hører om deres problemer, og vi sættes i aften-stemninger. Jeg glæder mig til at være jeres visevært og håber, at vi op-når en ligeså dejlig stemning på Domus, som den jeg gik tilbage med til båden i Ebeltoft, i hvert fald skal I være med til at synge om Lodvig fra Ebeltoft.

Jeg glæder mig til at synge med jer

Bende Dall-Hansen

 

Fredag den 20. april 2018

VIsevært: Lene Christensen

Emne: Vellykket Vise-Integration

 

Danske viser og sange er en natur-lig del af vores kulturelle rødder. At de skulle have rodfæste noget som helst andet sted, end lige her, funderer vi måske ikke meget over. Midt i tidens massive globalisering, fristes man ligefrem til at spørge; hvad gør danske viser så danske ?

Vi har tilegnet os kompositioner og fortællinger, som måske i udgangs-punktet har været helt helt andre -

Men på finurligste og naturligste vis er blevet til vore egne. Så denne aften vil vi bevæge os vidt omkring vise-ophavets land:

Over de Sibiriske vidder, over London Bridge og ud på den Chilenske pampas, hvorfra alle veje har ført hertil.

Vi glæder os til at se jer til en viseaften

med velkendte og måske knap så

velkendte viser, der alle har

tilfælles at international oprindelse er fællesnævneren – vel mødt!

Lene