2021-22 04 Marts

“På min vandring gennem Vejle”

Viseaften på DOMUS
11. marts 2022
Visevært: Inge Kristiansen

Inge ta´r os med en på en nostalgisk tur gennem sit Vejle:

     Titlen på  min viseaften, har spøgt længe.
Jeg kan ikke lade være , uanset hvor jeg går, at prøve at finde ud af hvad der er foregået i de forskellige områder i en by, egn eller for den sags skyld et land.
Med alderen er min nysgerrighed blevet endnu større, end den var i mine yngre år.

 

Min by Vejle, har jeg kendt siden 1970, da jeg,” lille blåøjede pige fra landet”, stiftede bekendtskab med byen.

Det var jo især det at gå i byen og more sig, senere blev det via mit arbejde med gamle mennesker, der fortalte deres historie om livet i byen.
Hvad de arbejdede med, de  forskellige bydele, Østbyen, Vestbyen etc.

Efterhånden fandt jeg også ud af at Vejle har opfostret mange komponister, sangskrivere og digtere, som ikke kun blev kendt her i Vejle, men over det ganske land.

Når jeg er på mine vandringer i byen , hvor de evt. har boet, haft deres erhverv,  får man ligesom
” krop” på disse mennesker.

Jeg vil glæde mig til, ved hjælp af mine dygtige visekolleger, og Signy Jensen ved klaveret, at tage jer publikum, med på denne vandring.

Måske er der noget der bringer episoder og minder frem for jer.

Der bliver også plads til  fællessang  !

Åh….. hvor vi trænger til sangen og det at være sammen !

 

Mange ”forårsfornemmelige” hilsener
Inge K