2023-24 05 April

Sæsonens sidste viseaften blev anderledes end planlagt.
Tonny skulle have været vært for sin viseaften med overskriften: ”Kvinder – og hvad deraf følger…”

Men – Elsebeth bød velkommen og måtte meddele, at desværre var Tonny ikke i stand til at være vært, og i stedet havde aftenens visesangere selv valgt en vise at synge.
Kriteriet var, at der skulle være tale om en vise der enten var helt ny i foreningen, eller en vise det var længe siden visesangeren sidst havde sunget til en viseaften i Visens Venner.

Med viseaftenens overskrift ”En buket blandede viser” var det naturligt at visesangerne i samlet trop kom på scenen og indledte aftenen med at synge: ”Den gamle gartners sang”.

Aftenen bød på en lang række genhør med viser det er længe siden vi har hørt:
Yrsa lagde ud med en af Halfdan Rasmussens Tosserier, nemlig ”Noget om den sommer”.

Erling fulgte op med Boccasius´s vise inden Bende sang ”Moppens endeligt”.

Der var naturligvis ikke en egentlig rød tråd gennem aftenen, da alle aftenens viser var valgt af visesangerne selv – ud fra helt forskellige årsager, og ikke ud fra et overordnet tema.
Frank havde rollen som reserve-vise-vært, og gjorde alt hvad han kunne for at binde sangene sammen.
Dog havde alle visesangere mulighed for at begrunde sit visevalg – hvis man ville.

Det gjorde Aksel i den næste vise ”Den lille gæst”, en vise af Nis Petersen.
Vi har aldrig hørt den før til en viseaften.
Med sin dystre seriøsitet fremstod den stærkt – specielt fordi Aksel i sin begrundelse havde fortalt indgående om baggrunden.

Kontrasterne var store.
Efter Aksel fulgte Karin med den skønne revyvise om ”Jacobsen”. Karin er i sit es, når hun synger disse dejlige gamle viser. Troværdigt og lige sådan som det skal gøres.

Frank præsenterede en sang der (vistnok) ikke før er sunget i Visens Venner.
Karen G Andersen har skrevet visen om ”Søren og Maren” – Noget med at Maren mente, at Søren burde have købt en hat i stedet for fedtlæderstøvler!

Anne Lise sang sin hyldest til ”Det dejligste Flag” fulgt op af Per med ”Forårstegn”
Per indledte med en personlig fortælling om hvordan han ad snørklede veje og over lang tid havde fået stykket fakta om visen sammen – en vise han stort set altid havde kendt, men først nu kunne sætte forfatter- og komponistnavne på. Og at det faktisk var mennesker med rødder tilbage til Pers egen fødestavn. 

Elsebeth sang, at hun blot ville have lov til at sidde ”På en fortovsrestaurant” på Place Pigalle i Paris
Den slags vise er som skabt til Elsebeth.

Jørgen tog udgangspunkt i, at kvinden nok ikke synes, at manden har nogen problemer, men det har de!
Med ”Den slappe stråle”, et af Ørkenens sønners glansnumre, fik vi indføring i hvorfor der ikke er uproblematisk for en mand at gå på toilet!  

Første afdeling sluttede med at binde en knude på aftenens overskrift: ”En buket blandede viser”.
Alle visesangere kom på scenen og sang et medley af viser der alle havde det tilfælles, at de handlede om blomster: ”Jeg plukker fløjlsgræs”, ”Køb blomster”, ”Texas gule Rose”,  osv…

Karins ”Solitudevej” startede 2. afdeling.
Dejlligt med en vise hvor vi alle kunne få lov til at synge med på omkvædet.
MEN pludselig afbrød Frank og  fortalte Kajs version. Sammen gjorde de så sangen færdig – og for en gangs skyld med en ”Happy Ending”.
Idas sang fra Emil i Lønneberg, sang Yrsa så dejligt sommerligt.
Alle visesangerne fortalte selv om de viser de havde valgt – og hvorfor.
Det gjaldt også Per der sang en personlig udgave af ”Noget om krop og sjæl”.
Anne Lise havde valgt at prøve kræfter med Anne Linnets ”Søndag i april”.
Ikke et let valg, men godt udført.

Aksel fulgte op med endnu en kærlighedsvise, der dog – som han selv sagde –  handlede om at blive brændt af: ”Skoddet og Tændstikken” .
En vise der manede til eftertænksomhed  – for hvordan er det egentligt bare at blive kastet bort?

Mere munter var Elsebeths ”Sallys sang”. Ærbarheden selv, når hun selv skal sige det. Dog med den ene last, at hun er fuld af løgn!
Erling havde kastet sig over Holger Drachmann, men ikke i den form vi plejer at måde Drachmann. Med visen ”Galgenhumor” fortalte Erling os at det hele blot er ingenting og at alt kun er en overgang: fødsel, ægtefælle, venner, penge, livet –  ja selv  døden.

Jørgen havde endnu en gang  valgt
”Åh, sikken en nat”.
Og det lykkedes!
Tillykke – Åh, sikken en herlig oplevelse.

Bende fik lov at slutte aftenen af.
Med hjælp fra Yrsa, Jørgen og Erling fortalte hun en ”Fabel” om hvordan hunrejen med hjælp af en havhest får gjort sin bejler til hanrej!