2023-24 2 December

Fredag den 8. december blev julen skudt i gang  med Visens Venners jule-viseaften på DOMUS.

Allerede under spisningen blev tonen slået an med 3 af de dejlige jule-fællessange.

Aftenens 2 værter Yrsa og Inge var gennem hele aftenen i et perlende julehumør.
De indledte selv viseaftenen med at invitere 3 nissebørn på scenen, og sammen med dem lærte de os alle sammen den nye julesang der også havde givet navn til viseaftenen: ”Ja, så har vi jul igen”.
Det var en skøn oplevelse at se og høre de tre piger sammen med Yrsa og Inge.
Så havde julestemningen indfundet sig, og den blev ikke mindre da Per fulgte op med at tænde et kalenderlys på scenen og sang sin hyldest til ”Kalenderlyset”.

Peters jul er der helt sikkert mange af os der har fået læst højt som børn.
”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid…” osv.
I 1995 satte Michael Bundesen musik til Peters jul, og Rikke sang netop disse indledende ord for os. Overbevisende og sikkert. Som hver gang hun står på scenen.

Erling gi´r os altid en dejlig oplevelse, og det gjorde han også med sit 1. bidrag til viseaftenen med ”Julemusen Julius”.

Rikke kom på banen en gang til, men nu sammen med Jørgen.
De sang med stor entusiasme den skønne duet ”Skal vi klippe vore julehjerter sammen”. Det blev næsten et helt lille skuespil.
Efter endnu en fællessang kom Per igen på banen med den finurlige vise ”Digterjul”, der indeholdt et hav af kendte citater fra en lang række af julens sange og salmer. Lige fra ”Dejlig er den himmel blå” til  der hvor englene ”..de ønsker os en glæd´lig jul!”

Aftenen havde indtil da været præget af muntre julesange, men  Aksels ”Julekvæld” var så afgjort i den mere seriøse og eftertænksomme genre.
Han fortalte indledningsvist, at han også gerne ville minde os om julesorgen, og med Jeppe Aakjærs ”Julekvæld” fra 1917 hvor også Danmark, men specielt Sønderjylland var kraftigt involveret i den 1. verdenskrig, gjorde Aksel dette med stor indlevelse.
Jeg forstod det sådan, at Aksel selv havde
sat musik til teksten. Den lidt vemodsfulde og måske sørgmodige musik understregede tydeligt det seriøse i teksten.

Derpå fulgte Anne Lise ”Vi synger julen ind”, hvorefter det oprindeligt var meningen, at vi skulle have haft Elsebeth på banen, men hun var desværre forhindret,  og i stedet sang Yrsa så  ”Jeg så julemanden kysse mor”.
Mette fik lov til at afslutte 1, afdeling med at synge Anne Linnet og Johannes Møllehaves dejlige nyklassiker: ”Lille Messias”.

Som nævnt var Elsebeth desværre forhindret, så de sædvanlige formands-opgaver blev med stor ildhu varetaget af Per med

assistance af Jørgen.
Lige fra aftenens velkomst, hvor det lykkedes dem på en charmerende måde at få generet alle os i salen ved at kalde os en flok gamle nisser.

Til den obligatoriske lodtrækning i pausen havde de fået yderligere hjælp af de tre nissepiger fra fællessangen.

2. afdeling startede Bende med det, der i første omgang kunne minde om en i visesammenhænge klassiker: ”Det eneste jeg ønsker mig til jul, er….”, men det viste sig dog, at det hun ønskede sig ikke var tre nye tænder,. Nej, det var ”Mandelgaven”.
En skøn variant, og selvfølgelig fremført på allerbedste måde af Bende, eller som hun selv sagde, hed hun ikke Bende.
Hvad hun så hed, fik vi ikke at vide, men hun havde i hvert fald en god veninde der hed Filippa.
Som sædvanlig nåede Bende med sin vise og indlevelse i rollen langt ud over scenekanten. Tak Bende.
Karin sang sig igennem sit ”Julaftens-alfabet” og gav os sit bud på hvordan vi for hvert eneste bogstav i JULEAFTEN kan komme endnu mere i julestemning

Så kom morfar på banen – i skikkelse af Frank.
Han sang sin julevise til sit barnebarn Alberte.
Det er Benny Andersen, der på sin sædvanlige let finurlige facon, har sat ord på ”Morfars jul”.
Den sidste af aftenens 6 fællessange stod Karin for, da hun sang for på ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.
Jeg tror vi alle synes, at det var dejligt at der var så mange fællessange.
For mon ikke vi alle sætter pris på at få  lov at synge lidt mere til viseaftnerne?

Erling kom endnu en gang på scenen, og sang  ”Se mig ind i de rødsprængte øjne”.
Altså skulle vi til julefrokost med sild og rejer,  ”SKÅL” ål, snaps osv.
Kort sagt dansk kultur formuleret i den enkelte sætning: ”Se mig ind i de rødsprængte øjne!”
 Anne Lise sang, eller rettere fortalte sig derefter igennem det lille voksen-juleeventyr ”3 små yndige mus”.
Endnu en historie om  en julefrokost.
Ganske vist for tre yndige små mus, der dog på ”bedste” menneskelige vis både praler, overdriver mere og mere, og i sidste ende naturligvis vil overgå hinanden i handling  – ak ja, så menneskeligt! 
Formidabelt fremført af Anne Lise.
Vi sad fuldstændig henrevet lige til det sidste.
Allan – godt bakket op af de gevirprydede og rødnæsede Jørgen og Frank – gav os historien om hvordan ”Bedste blev kørt over af et rensdyr”.
Det lød som om det ikke kun var bedste der havde fået lidt at drikke , men sådan skulle det vist nok lyde?

Frank kom sig dog hurtigt, for han skulle på banen igen .
At give sig i kast med en klassiker som alle har kendt  fra Disneys Juleshow lige siden de var børn, er et vovestykke.
At synge ”Når du ser et stjerneskud” er modigt og ikke uden risiko – for vi ved jo godt alle sammen hvordan den bør lyde.
Tillykke – det gik heldigvis rigtigt godt.

Viseaftenen var derefter næsten forbi.

Men – til allersidst  kom de tre søde nissepiger igen på banen, og sammen med Yrsa og Inge sluttede de så jule-viseaftenen med den skønne sang fa Nøddebo Præstegård ”Børn og voksne i kærlig krans”

Mange tak til Yrsa og Inge for en veltilrettelagt og sikkert gennemført juleviseaften.