VISEAFTEN 5. december 2025

Anmeldelse af viseaftenen
Skrevet af Bent Poulsen   

Bedstefar aka Frank havde sammensat en lidt anderledes viseaften med sange, der var hentet dels fra film, operetter, dansktoppen/Top 20, melodi-grandprix og ikke mindst GIRO 413. Sidstnævnte et af familiens faste samlingspunkter og yndlingsprogrammer under opvæksten i Esbjerg. 

Udover diverse danske pop-koryfæer og skuespillerer blev der også plads til troubadourer – eksempelvis Sebastian, Per Dich og Trille m.fl. Viser og sange er primært hentet fra perioden 1960 – 1980. 

Man kan sige, at diversiteten var i højsædet, idet sætlisten indeholdt titler som “Dansevise”, “Man kan vel ikke gøre for at man har charme”, “Kapitalismen”, “Øjet”, “Susan Himmelblå” og “Danse i Måneskin”.

Tillad mig at starte med konklusionen. Det blev en anderledes aften .. og ja, en anderledes aften af den gode slags. Visesangerne i Vejle spænder vidt og mestrer den lette underholdsningsgenre såvel som viser og protestsange med et socialrealistisk indhold. Omend det kræver noget at agere under de forskellige og anderledes genrer.

Jeg noterede mig følgende nedslagspunkter, som giver anledning til særlig omtale:

Fra Dansevise sunget af Elsebeth, gik vi videre til “Man kan vel ikke gøre for at man har charme” sunget af den hatte- og røde butterfly-klædte Jørgen. Publikum var godt med, især på omkvædene. Og det blev endnu bedre fra publikum-side, da Aksel entrede scenen med Per Dichs “Sådan er Kapitalismen”. Ingen tvivl om, at mange publikummer kendte denne socialrealistiske protestsang fra ungdommen. Et dejligt genhør!

Mette entrede scenen med sin velkendte diktion og Trilles “Øjet” opført første gang i programmet Musikalske Venner d. 18. September 1970. Sangen medførte en anklage for Blasfemi både mod DR og Trille. Jeg erindrer personligt, at også i min familie var nogen, såvel som det halve Danmark herunder især den jyske vestkyst på dupperne. Borgerskabet var rystet og diskuterede højlydt moralens og kvindens forfald. Naturligvis godt anført af moralens vogtere … mændene ……

Alderspræsidenten Tonny gjorde det super i “Så længe jeg lever”.  Eij, hvor ville jeg personligt gerne have skrevet teksten til Tonnys “Vejles Pris”. Nå, men det er en anden sag!

Bende entrede scenen m/heksestok og gav “Når lyset bryder frem” fra Sebastians første dansksprogede album årgang 1972. Jeg bemærkede under omkvædet en dejlig anden-stemme fra aftenens pianist Gudrun.

Pers sublime underliggende guitarspil – som altid – også i “Byens Hotel” af Kim Larsen 1973.

Karins lyse, fine og sarte stemme – godt du kan – i “Hvor er alle drømmene”.

Preben var på scenen med Cæsars “Storkespringvandet” som udkom i 1965 på kanten af Ungdomsoprøret. Og hvilken syret oplevelse blev det … publikum sang endnu mere inderligt og højlydt med. Der var guitar- og harmonikaspil, langhårede pandebånds-klædte hippier i deres vidunderlige Flower-Power-tøj, Joints, solbriller, bare tæer, slørede øjne, grine-flip både på scenen og blandt publikum. En vidunderlig genkendelig oplevelse.

I anden afdeling bød aftenen på noget så usædvanligt som 2 debutanter. Det lover godt for foreningen. Både Gitte med shubbernes “Vuggevisen” og Torben med “Rosen min” gjorde det rigtig godt. Torben akkompagnerede sig selv. Dejligt med endnu en guitar. 

Nævnes skal lige shubbernes ordspil fra sidste vers i Vuggevisen: Be´til Fru Herre, at det ikke bli’r værre … sjovt og genialt .. og meget i orden, som et element i den fortløbende ligestilling … Og nu inderligt nødvendig … i forhold til den tid vi lever i!

Aksel gav nummeret “Kit in Memoriam” fra Jens Okkings LP med titlen “Nis Petersen”  med tekster af og om en digter og landevejsridder. Aksel skaber med sin “underspillede” harmonika en helt særlig stemning som fra en gammel og svunden kultur.

Preben sang med stor indlevelse den inderlige nostalgiske vise “En glød i mørket” og formåede at skabe billeder i fantasien.

Godt gået!

Frank afrundede selv viseaftenen med “For at tænde lys”. En hyldestsang til den skotske visesanger Alex Campbell, som optrådte flere gange på festivaler i både Skagen og Tønder. Campbell boede i Danmark, var en ven af Lars Lilholt, som skrev sangen efter Alex Campbells alt for tidlige bortgang i 1987.

Aftenens visesangere afsluttede på andægtig vis aftenen, da de til dæmpet scenelys akkompagnerede Frank med “levende lys” på scenen. Stemningsfyldt og smukt!

Godt gået af alle visesangere herunder også Yrsa, Inge K, Inge P og Allan.

Tak for en dejlig viseaften.

Bent Poulsen