26. april 2019
 "Hvordan var det nu, den var?"
Visevært: Signy Jensen
 
 
 
   
Foromtale:

Sæsonens sidste viseaften afholdes
den 26. april på Domus på vanlig vis.

Jeg har fået hvervet som visevært for aftenen,
og som udgangspunkt for mit visevalg
har jeg brugt mit kendskab til sangerne
og deres repertoire.

Visens Venner Vejle
er en stor og gammel viseforening
med mange aktive sangere.

Nogle har været med i rigtig mange år,
og kan fungere som mentorer
for de knapt så erfarne.

Denne aften har jeg fortrinsvis valgt viser, som sangerne har sunget før – måske for længe siden.
Kriteriet har været ”en god vise” – ikke mindst en god melodi, og først og fremmest en fin fortolkning.

Der vil i programmet være indlagt et gæsteindslag.

Og så skal vi naturligvis synge nogle fællessange.

Velkommen til en underholdende aften!

 

     Signy Jensen


Anmeldelse:

Som en almindelig ”brusebadssanger”er det jo svært at anmelde de enkelte viser.

Og selv om SIGNY ikke mente der var en ” rød tråd” havde hun med vanlig kvalitetssans sammensat en aften der indeholdt både den sjove, den lystige og den eftertænksomme vise.

Og når man så selv for lov til på bedste vis at synge med, er en aften med Visens Venner den ideelle mulighed for hyggeligt samvær.


 Alle visesangere var på scenen i åbningsnummeret.

Første sanger på scenen var Orla efterfulgt af Inge K, der fortalte os om ”Lille Marianne”.
Herefter kom
Henning med ”Pyt”, Birgit med ”Det er da altid bedre” og Bende og Erling i en duet .
Frank fulgte op med ”Den første nat alene”.

Karins KFUK-vise gjorde stor lykke, og det samme må siges om Torben og Franks udgave af ”Herre min Gud”.
Anne-Lise kom nu på scenen og gav os sin version af et ”Paradoks”.
Efter Pers eminente ”Virus-blues” blev scenen overtaget af en noget munter hjemmegående  husmor i skikkelse af Inge P.
Lige inden pausen blev der gensyn med Barbershop-kvartetten ”Klør 4”.
De gav tre numre og fik efterfølgede stående klapsalver.
Signy havde sammensat et meget omfattende program, så efter en kort pause fortsatte viseaftenen med 2. afdeling.
Her blev det bl.a. til et møde med en for alle helt ukendt herre. En rigtig nydelig gentleman.
Da han så begyndte at synge viste det sig at være Allan. Fantastisk forvandling.
Tonny´s version af ”Mandalay” var dejligt indfølt, og Da Mette bagefter  fortalte os, at hun da godt kunne nøjes med ”En gammeldags millionær”, var det med soul i både stemme og hofter.
Og sådan fortsatte en lang viseaften med Elsebeth i ”Da du gik”.
Bende sang en fantastisk vise om det fromme ønske at finde en ”Fyr uden kæledyr”.
Jørgens gav endnu en gang ”Så er der stuegang”. Den bliver bare bedre og bedre.
Erling sang visen om ”Det store mysterium” om duppeditterne og Anjas gav os sin forrygende revyvise: ”Hvordan bliver man af med en mand?”
Allerede i første afdeling fik vi et par duetter med først Bende og Erling og senere Torben og Frank.
Dette blev fulgt op i anden afdeling med yderligere tre duetter.
Jørgen og Inge P. gav os et revynummer om ”Det største af alt” - Altså friværdi…
Anja og Mette forkælede os med en vidunderlig version af Tove Ditlevsens skønne digt ”Så tag mit hjerte”.
Som afslutning på aftenen kom så endelig Bende og og Inge P., og fortalte os om ”De nære ting”. Altså de kære, nære ting som enhver kvinde ikke kan leve uden:
En vaskesøjle, en stavblender, en BMW, en ring og andre praktiske og nyttige småting…
En herlig måde at afslutte en vellykket viseaften på.
Tak til Signy for en skøn viseaftnen.

Endnu en gang tak til alle
for en rigtig god viseaften.
 
      Med venlig hilsen
      Karin og P.A.