11. oktober 2019
"Vennekredsens viseønsker"
Viseværter: Elsebeth Salting og Jørgen Roost List
 
 
 
   
Foromtale:
Årets første viseaften den 11. oktober 2019 bliver en rigtig ønskekoncert med "Vennekredsens viseønsker".
På de seneste 2 viseaftner har det været muligt at komme med ønsker til denne viseaften.
     
Selv skriver Elsebeth og Jørgen om deres viseaften:

Ind imellem synes vi det er dejligt, at vores vennekreds gerne vil være med til at bestemme, hvad der skal synges på scenen.
Det kan være viser, som aldrig er sunget før, men også nogle af dem, som man rigtig gerne vil høre igen.
Så det er altid spændende at se, hvad der kommer ud af det!

Derfor bad vi ved sidste viseaften i april om vennekredsens viseønsker og indsamlede ganske mange ønsker,
som vi efterfølgende har set nærmere på.
Nogle er viser, og nogle er fællessange.

I april havde vi besøg af barbershoppen ”Klør 4”, og dem  var publikum meget begejstret for,
så flere ville gerne høre dem igen i oktober.
Det forstår vi godt, og de kommer helt sikkert en anden gang.

Ellers har vi været meget loyale overfor ønskerne, når blot det ikke var dem vi lige havde sunget i april –
så gemmer vi dem lidt endnu.

Vi har bestræbt os på, at få viserne fordelt, så alle visesangerne, som deltager i oktober,
får en vise fra vennekredsens viseønsker, hvis det er muligt,
suppleret med viseværternes eller sangernes egne viseønsker.

Så det bliver en blandet buket viser og fællessange, som vi glæder os til at præsentere for jer.

                        Elsebeth & Jørgen

Anmeldelse
Skrevet af Bent Poulsen
Årets første viseaften blev en våd affære for flere af de fremmødte..
Regnen havde et godt tag i Vejle.
For nogle var alternative ruter hjemad nødvendig, idet Vedelsgade / Tønnesgade / Staldgårdsgade var lukket af "vandmasserne".
På kanten til denne vise-sæson er det også lige værd at nævne, at sæsonen efter alt at dømme bliver Signy Jensens sidste ved klaveret.
En kende vemodigt at tænke på, men vi må nyde denne sæson i særlig grad.
Det var tydeligt, at visesangerne har glædet sig til at komme i gang. Præstationerne var generelt gode og godt krydret med mimiske understregninger/skuespil. Ingen tvivl om, at det kræver nogen erfaring både at agere og synge. Kniber det, bør sangen efter min mening have førsteprioritet, mens mimikken må komme til i et længere perspektiv.
Frank lagde blødt og behageligt for med “Noget om skærsommernætter”. Charlotte fulgte op med “Der er altid et sted på jorden”. Diktionen var tydelig og god. Den humoristiske “Degnens vise” blev drævent og autentisk fortolket af Aksel. “Hvem kan sejle foruden vind” blev herligt afsluttet med et større kor på scenen, og publikum havde rig lejlighed til at nynne godt med, hvilket altid giver lidt dynamik .. også til scenen.
Brødrene Madsen har skrevet ordene til Kim Larsens “Stille i Verden” fortolket af Per. Dejligt med en guitar på scenen. Det giver en god nærhed/intimitet med publikum, når stolen bliver trukket til og visesangeren/kunstneren sætter sig. Det kræver imidlertid også lidt ekstra overskud, idet de fleste synger bedst stående.
Karin var forrygende i “Stramajvisen”. Udstråling og stærk mimik, nåede virkelig ud over scenekanten. Herefter fugte Tonny med “To hvide liljer og en knækket søjle” – et af Tonny´s glansnumre … var det i øvrigt ved Trolle eller Trelle Næs, Tonny?
Mette, med en dramatisk og tragisk udgave af “Linedanseren”, fangede virkelig publikum. Man bliver draget ind i tragedien, og der var stille i salen. Sikkert og stilfuldt udført.
Herefter fulgte henholdsvis Jørgen og Yrsa med “Åh Mathias” og “Avenuen”, inden det herlige mandskor afsluttede første afdeling med “Den lille café ved havnen”. Her er koret tydeligvis på hjemmebane og stemmerne blevet smurt!
Xabur indledte 2. afdeling med “Mad World”. Meget apropos, den tid vi lever i. Nummeret er i øvrigt skrevet af gruppen Tears for Fears .. også lidt tankevækkende ikke? Xabur er en fantastisk sanger/guitarist. Vi er mange, der glæder os til din næste sceneoptræden, Xabur.
Annelise sang “Den dejligste vise” med vanlig charme og stille, men tydelig mimik. Erling fulgte op med nummeret “Lone”, der måske ligeså godt kunne hedde “Rødvin”, hvilket i hvert fald var den foretrukne drik i visen. Det er værd at bemærke, at Erling selv har skrevet melodien.
Anja og Signy foldede sig begge virtuost ud i “Den, du elsker” eller “La Vie en rose”.
Tænk, at “Lad mig se på verden” er lokalt skrevet .. af en kvinde fra Jelling. Et stille poetisk nummer godt udført af Per. Herefter fulgte Elsebeth i sikker stemningsfuld stil med den fremragende tekst “Den sidste turist i Europa”.
I den meget humoristiske vise “Meget bedre uden”
var min hustru på scenen.
Lidt inhabil .. tænkte jeg .. “godt gået”.
Jeg ville ikke være bedre uden …
Herefter indtog Orla på forrygende vis scenen.
Orla har været i tvivl om, hvorvidt sangen var for vovet.
Det er den nu ikke!
Det var festligt og sikke hofter og sikke et gear, den mand har.
Inden sidste nummer optrådte Aksel godt akkompagneret af Per med “Anna Lovinda” henholdsvis vågnede bjørnen ved Frank (Bjørnen vågner).
Begge numre er efter min mening lidt “slidte”,
men jeg er klar over, at der er mange fans
til disse sange.
Uha – UHA. Jeg forsøgte at skjule mig, og håbede, at den psykopatiske morderske på scenen ikke fik øje på netop mig i nummeret “Direktøren”. Hun havde rullende, søgende, uhyggelig øjenføring. Jeg havde svært ved at sove, da jeg kom hjem.
Det er en fantastisk vise, fantastisk udført af Bende.