9. oktober 2020
"Driftsforstyrrelser"
Visevært: Tonny Andersen

Denne viseaften var planlagt til den 13. marts,
men blev desværre aflyst p.g.a. risikoen for Corona-smitte.


Foromtale:

Så er vi igen klar til at afvikle min viseaften.
Programmet fra 13. marts ligger klar.

Man skulle tro at det var forudsigeligt, da jeg kaldte min viseaften for DRIFTFORSTYRRELSER.
For der kom sandelig forstyrrelser i afviklingen.
Og det var ikke bare forstyrrelser, det var bulder og brag der nu har varet et halvt år.
Covid -19 er kommet for at blive.
Men her i Danmark er et af de steder der er kommet bedst igennem det første halve år.
Det er takket være en befolkning, der står sammen når noget truer vores land.

Det er godt at Visens Venner i Vejle er kommet i gang igen,
og at så mange melder sig til viseaftenen.
Der bliver passet godt på os alle sammen på Domus.
Men der bliver desværre ikke uddelt krammere.
Men ingen kan forhindre os i at hygge os.

Der er nogle der har spurgt, hvad jeg mente med at kalde min viseaften DRIFTFORSTYRRELSER.
Ja, det er vel kun fordi det er det, viserne vi skal høre drejer sig om.

Hvem siger at det kun er DSB der har patent på driftsforstyrrelser.
Der kan da også komme forstyrrelser i drifterne på andre måder.
Og når drifterne styres af charme, varme, hygge, glæde, trofasthed, falskhed, svigt, længsel og mange andre drifter,
så kan det have store konsekvenser.

Det er det min viseaften handler om.
Kort og godt KÆRLIGHED i alle afskygninger.
I skal høre om;
panikalderen, den første forelskelse, ensomhed, stemningsbilleder, brændt af, skindsyge, drømme og mange andre skæbner,
som måske bare lader fornuften råde, og lader stå til.
Måske kan nogle nikke genkendende til nogle af viserne.

Måske må vi ikke synge fællessange, men en af visesangerne kan synge fællessangen og så kan resten nynne med.
Der kommer også en fællessang som I ikke har hørt før.

Lad os få en glad aften sammen den 9. oktober.

Kærlig hilsen

     Tonny


Anmeldelse:
Af Bent Poulsen
 

Årets 1.ste viseaften i Domus blev meget apropos afviklet under betegnelsen “Driftsforstyrrelser”.
Aftenens visevært Tonny havde sammensat et varieret viseprogram af kendte og mindre kendte viser.

Aftenens første driftsforstyrrelse viste sig i form af lydmanden Thomas` lidt sene ankomst.
Han blev fanget på motorvejen p.g.a et uheld.
Thomas nåede frem lige i rette tid og styrede lyden godt igennem aftenen.
Derudover måtte Tonny lade sig substituere af Frank, der veloplagt indtog rollen som visevært.

Over aftenen udspillede der sig en række mindre driftsforstyrrelser på scenen i form af et glemt headset,
manglende guitarledning og en visesanger, der var blevet væk.
Disse små driftsforstyrrelser blev taget med latter og overbærenhed i salen af det trofaste veloplagte,
omend lidt reducerede “corona-ramte” publikum.

Helt igennem en veltilrettelagt aften under emnet driftsforstyrrelser.
Jeg er dog sikker på, at Tonny havde andre former for driftsforstyrrelser i tankerne, da han planlagde aftenen.

Jeg havde personligt glædet mig til det første møde med Visevennernes nye pianist Iryna Johansen.
Lad mig blot afsløre for de som ikke var tilstede, at det kan I roligt gøre også.
Iryna er en veluddannet klassisk pianist, som Visevennerne og publikum forhåbentlig får glæde af i rigtig mange år.
Iryna gav flere prøver på flot flot akkompagnement og følsomt klaverspil aftenen igennem.
Timing med og kendskab til visesangerne var på et godt niveau og bliver givetvis endnu bedre.

Det var glædeligt, at se Signy og Torben, der havde taget plads i allerførste række for,
som de udtrykte det, endelig af se visesangerne forfra.
Men naturligvis også for at følge og støtte Iryna. Ingen tvivl om, at de kunne lide både syns- og lydoplevelsen.

 

Jeg bemærkede især følgende i løbet af viseaftenen:

.. Henning, der ukueligt og støttet af rollator optrådte med “Dansen går på Christiansø”.
En visesanger lader sig ikke sådan slå ud.

.. Per, hvor sang, guitarspil og akkompagnement med Iryna bare hænger sammen.

.. Lene, god kontakt til publikum, glad udstråling - super sanger

.. Spradebasserne - Bende og Inge med nummeret “Vi er da ikke desperate” eller er de?
For de efterlyste en vis hr. Østergård på vej ud af scenen.
Stemmerne klinger godt sammen.

.. Tonny med Ebeltoftvisen (Vejlevisen).
Sikkert og flot udført.

.. Allan - som sædvanlig med stor glæde, smil, skuespil og udstråling.
Man bliver glad allerede, når han entrer scenen.

.. Elsebeth i “Se på mig/Sallys sang” - indtagende, med sving i hofterne, turde give den gas, levede sig ind i rollen - flot.

.. De 3 damer i “Det var så yndigt”, hvor den ene dame - den forklædte Tonny
- fra min plads i den grad lignede livsstilseksperten m.m. Christine Feldthaus.
De 3 damer forlod scenen ledsaget af “gadedrengepift”.

.. Irynas akkompagnement i Hennings “Ved siden af mig”.

.. Lene og Frank - velklingende 2-stemmet afslutning.

.. Samspillet mellem Iryna og Per i et brag af en stille og smuk afslutning, nummeret Vejles Pris.

 

Det er yderligere værd at bemærke, at Tonny har skrevet teksten til flere af aftenens viser,
eksempelvis “En glædes Stund” og “Vejles Pris”.
Begge fremragende fortolket af henholdsvis Lene og Per, og ditto akkompagneret af Iryna.
Sangen “Vejles Pris” er Tonnys danske udgave af “The Town I Love” med The Dubliners.

 Hvor er vi bare heldige i Vejle.
Vi er begunstigede af et visesangerhold, der supplerer hinanden rigtig godt med fortolkninger,
skuespil, gode stemmer, harmonika, guitar og ikke mindst entusiasme og godt humør.
Jeg håber virkelig, at der snart kan åbnes for endnu flere publikummer i salen.
Det fortjener alle, men måske må vi afvente vaccinen.

Tak for en dejlig aften.