20. November 2020
"Hvorfor er lykken så lunefuld"
Visevært: Aksel Rauff
Foromtale:

Fredag den 20. november er det min debut som visevært.
Hvorfor er lykken så lunefuld, og hvorfor er glæden så kort?

Og hvis det er rigtigt, hvorfor er lykken så så attråværdig,
at der bliver drømt om den ”i mangt et jomfrubur” og alle andre steder? 

Men vent nu lige, - er vi danskere for resten ikke kåret som verdens lykkeligste folk! ?
Så skal vi vel bare passe på den, så den ikke forsvinder?


”Tonen den hvisked og nævnte sig, men bedst som han lydde, den løb sin vej”
digter Bjørnstjerne Bjørnson.

Og det er vel sandheden om lykken, den er netop ikke det daglige, som går sin gang,
men det, der er det ekstraordinære i stort og småt, og som griber ind i vore følelser med glæder og sorger.

Kærligheden, forelskelsen, svigtet, og hvad deraf følger,
bliver nogle af ingredienserne i viseaftenens gryderet.

Jeg håber, I vil tage godt imod viserne og sangerne.
Jeg glæder mig i al fald.
  

               
Aksel Rauff


Anmeldelse:
Af Mogens Rieks
Lykken kom til DOMUS fredag d. 20. november

Visens Venner Vejle indledte sæsonen 2020-21
med Aksel Rauff som visevært

  ”Hvorfor er lykken så lunefuld” var titlen på veltilrettelagt og meget varieret viseaften i Domus.
Aksel Rauf havde valgt en række viser og sange, spændende fra folkeviser over skillingsviser, skæmteviser og lejlighedssange til viser af nyere dato.
Alle med kærlighedens mange ansigter som tema
Aksel kædede indslagene sammen med relevante facts om visernes oprindelse, hvem var tekstforfatter, komponist, hvor blev visen sunget første gang og af hvem.
Oplevelsen af de fleste viser blev løftet af disse oplysninger.
 
  Titelsangen om den lunefulde lykke indledte aftenen.
Formand Elsebeth sang akkompagneret af Iryna, foreningens nye pianist, som aftenen igennem ledsagede viser og sange – enkelte gange suppleret med eller helt erstattet af harmonika. Instrument-variationerne var med til give programmet en yderligere dimension.
Tydeligt var det, at Iryna og sangerne har fundet hinanden i et givtigt samarbejde.
En række folkeviser og -melodier indledte programmet, som derud over var præget af sange og melodier fra danske revyer i de seneste 100 år.
Efter indledningen blev visen fra Elverskud ”Dansen den går så let gennem lunden” præsenteret af Frank, hvis flotte stemme og diktion er en nydelse.
Anne Lise sang med umiskendelig sjællandsk accent
”Det var en lørdag aften” om den ulykkelige kærlighed
 – han kom aldrig.
 
  Orla gav ”Du skjønne fortryllende Kjesten”, inden Erling sang om tidligere tiders større eller mindre medgift ved giftermål – og om at blive fravalgt på grund af de skæve ben.
Allan præsenterede os for ”Den gamle kælling”, en folkevise hørt og nedskrevet af Evald Tang Kristensen, Danmarks berømte folkemindesamler der boede det meste af sit liv i Mølholm.
De 3 sangere har hver sin måde at få en vise ud over rampen, alle med glimt i øjet og fin gestik, men desværre får kun de to præsenteret teksten, så pointen når igennem til publikum. Orlas tekst bliver desværre snuppet af og er næsten uhørlig ved strofernes slutning.
Måske er årsagen skribentens hørelse ?
Sidste del af 1. afdeling var kvindernes.
Først anråbte Charlotte ’Madonna’ om hjælp,
fordi hun er blevet svigtet.
Så fortolkede Elsebeth den franske vise, om kærlighedens omskiftelighed. Visen er oprindelig sunget af Edith Piaf og oversat til dansk af PH.
Karin fortalte i ”Han kommer og banker” om den ærbare kvinde, der ligger i badet og venter på sin elskede.
Lene sang ”Månestråle” på smukkeste måde og gav således Børge Müller og Aage Stentoft fuld kredit for den vise, der er blevet en dansk revyklassiker.
Afdelingens slutnummeret var ”Den dejligste vise”, om dig og mig – fortolket af Inge K.
De 5 kvinder viste spændvidden blandt Vejles aktive visesangere – og dejligt at se og høre Charlotte igen.
Både den sanglige erfaring og alder kommer til udtryk her. Præsentation og fortolkning løste alle 5 flot
 – trods små kiks undervejs.
 
  I 2. afdeling blev de allerede nævnte visesangere suppleret af yderligere en kendt kvindelig aktør, Bende, og en knap så kendt mandlig, harmonikaspillende sanger, Preben.
Repertoiret var her nyere viser og tekster af garvede revyforfattere og -komponister, som Poul Sørensen, Aage Steffensen, Michael Carr, Kai Normann Andersen m.fl. og igen var Aage Stentoft manden bag flere af melodierne.
Ved kajen” af Helge Kjærulf-Schmidt
blev fortolket af Elsebeth.
Karin sang den finurlige tekst om ikke at lade sig forføre,
”Du er ved at gå i fælden Amalie”.
Fra ”Mød mig på Cassiopeia” fik vi ”Musens sang”
smukt fremført af Anne Lise i sang – og på melodica.
Herefter fik vi to tekster af Benny Andersen
fra samlingen ”Svantes Viser”.
Først fortolkede Erling klart, med overbevisning og perfekt diktion ”Svantes lykkelige dag” – dernæst gav aftenens visevært, Aksel, visen om ”Den værste sult”.
Teksten her er ikke blandt de mest kendte – og den blev desværre ikke løftet meget i Aksels tolkning.
Hans diktion var utydelig og kom til at stå i skærende kontrast til den foregående Svante-vise.
Orla fortsatte i mad-sporet med ”Manden på risten”,
der levede (og døde) med duften fra risten på Vesterbro,
og med håbet om, at duften ved himmerigets kro
kan stå mål med Vesterbros.
Fint tolket af beskedne Orla.
Bende sang Epes og Aage Stentofts ”Mænd er pigers bedste legetøj” med lune og indlevelse.
Preben med harmonika gav den fuld skrue i fortolkningen Thøger Olesens ”Verdens uheldigste mand”,
som de fleste nok husker må opleve,
at den skønne mø slutter med at skrue træbenet af.
 
  Afrundingen af programmet blev indledt med Lenes fine fortolkning af Anne Linnets ”Tusind stykker” inden Aksel flot fremførte Thomas Kjellerups ”Vi kom fra det hav” – suppleret af en nynnende duo, Frank og Preben, som sad på hver sin scene-trappe.
Sangen gled musikalsk flot over i Carl Viggo Meinckes ”Hvem kan sejle foruden vind”, som Bende stille kom på scenen og sang som afslutning på viseaftenen.
En fin start på en ny sæson. Nu håber vi på,
at coronaen slipper sit tag i Danmark,
så vi får bedre vilkår til sæsonens videre program.
 
  Tak for en god oplevelse.
Stor applaus til alle aktørerne
 – ikke mindst viseværten Aksel Rauff.
Lykken kom til Domus den aften.
Trods lednings- og mikrofonproblemer og væsentlig færre publikummer end normalt, kom I flot igennem.
Som noget nyt har Domus gjort det muligt at streame viseaftenerne, som det skete den 20. november.
Hvor mange mon benyttede sig af den mulighed?