Det var i konkurrence med Halloween arrangementer i Midtbyen, der var indkaldt til sæsonens første viseaften den 27. oktober på Domus.

Der var lagt op til en spændende aften med hele to viceværter.
Jørgen Roost havde inviteret sin datter Tenna med til planlægning og gennemførelse af programmet. De havde haft travlt.
De kom vidt omkring med både tekst og musik.
Der blev desuden lavet forskellige ny tiltag i forbindelse med sceneskift mm.
Det gav en “Fluffy” gennemførelse, som ønsket og det lykkedes fuldt ud til glæde for alle aktører og visevenner. NB “Fluffy” betyder let / luftig

Efter formand Elsebeths velkomst blev aftenens hold kvikt præsenteret på scenen – så vidste tilhørerne hvad der ventede – en fin ide!
Jørgen og Tenna fortalte kort om forløbet i dagens program.
Det var delt op i flere temaer, det uskyldige drømmeri, gerrighed, sæt pris på livet for blot at nævne nogle.

Jørgen lagde selv friskt ud med visen “Fru Madsen”.
Udstyret med en indkøbsvogn, hørte vi om hans herlige drømme om og hyldest til kassedamen i supermarkedet.

Kim Larsens “Byens hotel” – en sømands oplevelser om den efterladte pige i sidste havn blev næste nummer.
Her var Per på hjemmebanen igen – efter stikkene var på plads.
Vi hørte om skuffelserne og den evige venten på brev efter sømandens besøg.

I Preben Kaas’s “Misforståelse” gav Erling på herlig vis, historien om nattens drømmerier og mistænklige ting, samt hvad der ellers kan ske mellem nabohækkene – det var måske også lidt misvisende?

Med “Bonden og Elverpigen” over en gammel folkemelodi, sad Aksel med sin harmonika nede ved sit vandhul .
Her drømte han, måske lidt hovmodigt, om Elverpiger og deres  forførende magt.

Hovmodet fortsætter i de Gyldne Løvers “Konen fra Læsø”.
Her debuterede kvartetten “Yrsa, Tenna, Per og Jørgen” med succes i den irsk inspirerede vise.
Den handlede om, hvordan manden kan forgiftes. Det findes der mange måder på, lærte vi.
Salen havde meget sjov med at følge med på det drilske omkvæd i visen.

“Pige træd varsomt” var stikordet til at salen kunne fortsætte at synge med.
Det passede i Elsebeth dejlige fortolkning af denne klassiske vise.
Ophavsmændene var Ludvig Brandstrup og Kaj Norman Andersen blandt toppen af  viseforfattere og komponister.

Mette fortsatte i sikker stil med Jesper Jensens tekst til ”En gammeldags millionær”.
Den kendes nok af de fleste i Eartha Kitts version fra den gang, der kun var “Damp-Radio” med en kanal .

“Det er da altid bedre end at vær enlig”.
Her gav Karin sikkert, sit lidt overbærende svar med Carl Erik Sørensen tekst, på det evige aktuelle problem om ensomhed.

Første afdeling sluttede med “Kærlighed er en løjerlig gråspurv” af Johannes Dam.
Her var aftens vicevært Tenna i gode hænder sammen med Bende.
De gav os en god og festlig afrunding på første afdeling

Efter pausen spurgte Yrsa i Karen Jønssons “Hvorfor er lykken så lunefuld”.
Det var i et nyt arrangement af Lars HUG. Han har før bearbejdet gamle ørehængere til succes.
Nu kan tiden vise om denne kan følge trop.
Vi kunne jo høre denne snart igen.

Bende førte os i “Jalousi” ud på den hjemmegående hustrus fortrædelige vej.
Der var et utal af ting, som hun morsomt kunne nævne manden glemte, forsømte osv.
Der var mange vers med bøvl, sådan er det jo. Det sluttede paradoksalt med, “men jeg elsker ham”
–  Har vi ikke hørt det før?

I John Mogensens vise “Du ser mig, når jeg kommer” har den forsømte Anne Mari gjort op med mandens evige udskejelser, pakket kufferten og er rejst til Paris.
Denne herlige, kontante vise om kvinden med den faste hånd og vilje, blev sikkert leveret af Anne-Lise.

Rikke forsætter sin gode start hos os.
I afdelingen “Sæt pris på livet” fik vi en nyere vise “Lykkens navlehul” skrevet af Anette Prehn i 2018.
Finder vi mon lykken, når vi jager den?
Dette er spørgsmålet i visen fra den spændende unge forfatter, som vi gerne hører mere fra.

Den stakkels hjemmegående kvindes frustrationer er et meget brugt tema blandt viseforfattere – også Ida og Bent From.
I deres vise “Åh nej ikke igen” får stressede Inge P rigtig herlig luft for frustrationerne med bl. a. frosne ænder.

Aftenens viceværter Jørgen og Tenna sang deres version af Tina Dickow’s eftertænksomme vise ”Lykken er.”
– Lyt til den et par gange og du kan ikke slippe den.
Meget smukt.

“Hyldest til hverdagen” – Det var Dan Turélls vise som debutanten Kirsten og Anne-Lise sang.
Det blev et dejligt genhør fra Vangede og samtidig en fin debut.
Stort velkommen til Kirsten og på gensyn.

“Er græsset altid grønnere” sluttede med vise af Poul Henningsen, en af de rigtig store i dansk kulturliv.
Visen ”I dit korte liv” blev sikkert fremført af Inge K som en perfekt afslutning på en grøn aften.

Aftenen sluttede med “Nu går sidste vise”.
Den står nu let at finde, som nr 1 i et flot, nyrevideret  sanghæfte.
Held og lykke med det og brug det nu flittigt.

Der skal lyde en stor tak til alle aktører med Jørgen og Tenna i spidsen for en vel komponeret og “Fluffy” gennemført viseaften.

                                Bent Eskesen