Visetorvet blev rammen om aftenens udfoldelser. I løbet af de første minutter blev scenen i Domus omdannet til en levende organisme, som fra start til slut blev befolket af de aktive sangere + naturligvis Signy ved flyglet.
Torvets visevært, Bende Dall-Hansen, sørgede med små eller større rekvisitter for, at indholdet af de enkelte indslag blev understreget.
Et særkende og en styrke for hele forløbet.
Tak Bende.

Efter etableringen og fællessangen – en Kirsten Mikkelsen tekst til den kendte ”Vi maler byen rød” –  var alt klar, så et par 8. klasses drenge (Anja og Yrsa) kunne indtage torvet i en morsom dialog.

Elsebeth fortolkede på fornemste vis Gadespejlet – om at følge dydens vej.
Gitte havde en speciel pointe i historien fra Billedbladet ”vogt jer for morgenfriske fruer”, før Inge P. sang visen, som ”garanteret ingen gider høre” – om en træt, sur og gammel kvinde, der overvejer at prøve plastikkirurgi ?!

Tonny var første mand på Torvet med visen om ”Sorte Rudolf” – fiskeren, der kunne kysse, elske … og glemme de piger, han mødte i sin færd på verdenshavene. 

Helt aktuel var fællessangen ”Brev til præsidenten” – (om Donald Trump) i en dansk version af Ditte Svane med moralen: ”Hr. Præsident, farvel ! Min tro på næstekærlighed og lighed, fællesskab og fred kan aldrig slås ihjel”

Bende sang ”Jeg tar skyklapper på”. Udgangspunktet: himlen en blå og håbet er grønt – derfor skal vi preppe, preppe, slukke for TV og iPhone … en aktuel, måske akut reaktion på verden netop nu?

Torben indtog Signys plads ved flyglet og sang til eget akkompagnement ”Rose, skal vi danse”.
Et spændende bekendtskab.

Derefter blev det formand-Franks tur med ”Næh -Marius” sunget/reciteret, om at gøre boet op og ta’ chancer.

Per sang og fortalte om, hvordan kælderen i familiens nye hus blev et fristed/vinterhi for landevejens farende svende fra januar til maj – og hvordan børnene lærte at respektere, men også holde sig ’lidt væk’ fra folk, der var anderledes i visen ”5 meters afstand”.
For at illustrere og understrege teksten, gik en farende svend/vagabond (Allan) over torvet med sit habengut i en udrangeret barnevogn.

Annelise og Allan gav visen Et sødt ældre par.
De gør status før plejehjemmet, med kampe med og mod hinanden – det perfekte ægtepar.
Godt gået.

Anja afsluttede 1. afdeling med en rytmisk version af Barndommens gade.
Dejligt at Anja igen er vendt tilbage i de aktives rækker !

2. afdeling blev indledt af og med Syv seje sild (aftenens 7 aktive kvinder),
men desværre også med mikrofonproblemer, som slog den fine tekst noget i stykker, når sangerne skulle skifte mellem de mikrofoner, der var til rådighed.

Mikrofonsituationen var desværre et gennemgående problem aftenen igennem – det bør kunne løses på en bedre måde ?!

Aksel sang om en 20 årig indbrudstyvs oplevelser med ”En dame rig og fed” – den 87 årige rige dame med korset som et cirkustelt, som ønsker en yngre ægtemand og til sidst truer med en pistol.
Den unge mand ser kun en udvej – SKYD.
Glimrende fortolkning Aksel.

Frank gik på torvet igen – denne gang med et forsøg på at besvare spørgsmålet ”Hvor blev den af – kærligheden?”.
Svaret var … den er stukket af!

Fra et hjørne af Visetorvet sang Preben, som Hus Forbi-sælger, Anne Linnets tekst ”Tusind stykker”.
Om at miste venner – men kaldte du mig ven engang, så er jeg her nok endnu!
Et fint eksempel på spændvidden i skæbnerne, der befolker Visetorvet.

Jørgen var den aktive vinduespudser, som holdt øje med det, der skete bag ruderne. ”Jo, mere jeg pudser, jo mere kan jeg se …!
” Visen slutter brat, da han fra 3. sals højde falder ned – heldigvis ender faldet i en trampolin!

Bende blev ledsaget af Inge P. i sin meget sigende fortolkning af den Økologiske Landmand. Godt gået.

Efter fællessangen om Linedanseren, sang Preben ”Når enden er god”.  
De Gyldne Løvers tekst om at falde ned fra en altan, havne i en tjørnehæk, få trukket tjørne ud, få dulmet smerterne med sprit, som får toilettet til at eksplodere og de tilkaldte Falck-folk til dø af grin.
Så galt kan det gå, så pas på formanede Preben.

Yrsa skulle sætte farver på hjemmet og måtte have farvekort til hjælp og til sidst på kursus for at finde de rigtige kulører til rummene – og så endte det hele i HVIDT.
En interessant slutning på visen ”Bekend kulør”.

Karin kom på Torvet med en fin fortolkning af Lilly Broberg-sangen ”Aften” fra filmen ”Harry og Kammertjeneren”.
Så blev det end’li’ min tur – væk fra arbejdet, ud i byen, ud og erobre verden – i byens aftendragt. 

Helt dagsaktuelt, havde Per lavet en ”Valgsang 2026” om de mange forberedelser til det valg, der kommer den 24. marts. Vi kan bladre i flyers fra Mette F. og alle de andre, blive inspireret, blive forvirret, men husk ”Det er en folke-pligt at stemme”. Fin tekst med lune, som Per kan!

Aftenen gik på hæld på Visetorvet, hvor Anja sang ”VB’s sang”.
Med sin flotte stemme gav Anja VB lidt luft under vingerne til forårets slutspil – eller var det mon VB’s svanesang?

Frank og Jørgen + Per og Bende var forsangere i ”Lillebitte Danmark”, hvor alle aktive kom på scenen til stort bifald fra salen.

En flot og aktuel viseaften, sluttede traditionen tro med ”Nu går sidste vise”.

Stor applaus til Bende og alle medvirkende for at bringe programmet ”Til torvs” og gøre viserne levende.
Trods skønhedsfejl med mikrofoner og tekster på storskærme blev det igen en af de viseaftner, som Visens Venner i Vejle kan være stolte af.                    

                                                                            Mogens Rieks