mandag, februar 9, 2026

VISEAFTEN 25. april 2025

“Kvinder – og hvad deraf følger…”

Viseaften på DOMUS
25. april 2025

Visevært: Tonny Andersen

Viseaften d. 25. maj. Den sidste viseaften i denne sæson.

Vi glædede os til en viseaften med overskriften ” Kvinder og hvad deraf følger” med Tonny Andersen som Visevært.

Der var lagt op til ”Orange Scene”, som på de store festivaler med en pragtfuld stor orange blomsterdekoration fra ”Morgenfruen” Visens Venners faste blomsterdekoratør!

Salen var fuld af et forventningsfuldt publikum. Denne aften var der mange gæster. Tonny startede aftenen med visen ”Det er godt at se dig” som fællessang. Under den kom alle visesangerne på scenen og aftenens gæst. Denne aften var det Gudrun Thomsen, der ledsagede alle på bedste vis på klaveret.

Tonny havde bygget sin viseaften op, så vi først fik lidt kronologi om kvinden. Preben sang visen ”Da kvinden blev skabt”, herefter kom dagens gæst på scenen. Tonny havde fået sin mangeårige samarbejdspartner Ove Veinholt fra Vejle Amatørscene med. De to har kørt parløb som scenebyggere gennem årene. Ove underholdt hele salen med en fantastisk sjov monolog om ”Syndefaldet”. Han spillede selv alle rollerne. Med forskellig stemmeføring og placering var han Eva, Adam, Slangen og Gud. Et festligt indslag!

Bende og Jørgen sang visen om ”Adam og Eva” iført figenblade! – altså udenpå tøjet! Ind kom herefter en stolt vikingemø med hornhjelm, særk og skjold. Inge Poulsen gav den som ægte skjoldmø i ”Thyre Danebod”.

Tonny bandt det hele sammen i ”bundter”, så temaerne kom til at passe til hinanden.  Efter fællessangen ”En lærke letted” var viserne ikke mere i tidsmæssig kronologi. Vi fik den stemningsfulde ”Den lille cafe ved havnen” med Henning som forsanger og et kor bestående af Jørgen, Preben og Aksel. De sidste med harmonikaer. Det lød så flot. Det er godt med flere på scenen i viserne. Det fortsatte i visen ”Hvor er min kone?”, sunget af Erling med en flot mandeduo bestående af Jørgen og Preben.  Aksel kom og fortalte om mandens yndlingsret ”Stegt flæsk og persillesovs”. Er det ikke også blevet kåret til Danmarks nationalret? Hvad kan man udlede af det?

For AOF iscenesatte Jytte Timmermann som instruktør for en del år siden et 100 års spil. Ellen Hedemann skrev hertil en ny tekst på melodien ” Hvordan man får ram på en mand” fra Annie Get Your Gun. Det blev til en rigtig Rødstrømpevise. Bende sang den denne aften, ligesom hun også sang den dengang. Forholdet mellem kvinde og mand blev blødt op af Karin, som gav visen ”Sig de ord du ved”. Første afdeling sluttede med en flot duet mellem Yrsa og Preben, hvor han spillede harmonika til, og Per akkompagnerede på guitar. En flot vise om de følelser der opstår, når manden er fisker og skal på havet i al slags vejr, mens konen er hjemme og venter og ængstes, visen hed ” Ha` det til vi ses”.

Som publikum opdagede vi ikke rigtig de forskellige tekniske problemer, der var. Dog lagde man mærke til, at lydmanden Thomas var ekstra meget aktiv og problemløsende. Tonny havde også håbet på flere billeder på TV- skærmene på begge sider af scenen, men på grund af nedbrud, var det kun muligt at vise fællessangene på skærmene. Ak, vi er afhængige af, at teknikken virker optimalt.

Anden afdeling startede Tonny selv ved at synge ”Bjørnene vågner”. Inge Poulsen sad ” På en græstot i Tisvilde hegn” og Aksel sang ” Den første gang, jeg så dig” på svensk. Det er ikke let at synge på et andet sprog, men det passer til visen og Aksel gjorde det godt. ” Det er altid bedre end at være enlig”, morsom Carl-Erik Sørensen vise, om kvinden, der må tage pudlens plads, godt fremført af Karin.  Tonny sang for på ”Æselsangen” med et flot mandekor bestående af Jørgen, Aksel og Preben. Vi var med på ”Bare, bare, bare tag det roligt og giv dig god tid, vi når det nok”, et godt citat!

Tonny har altid været en stor Sigfred Pedersen fan. Han har lavet viseaften kun med Sigfreds viser. Denne aften sang vi Sigfreds ”Hvornår er der dejligst i Danmark” som fællessang. En dejlig vise.

Denne afdeling forsatte med kvinderne kvaler. Yrsa sang ”Frk. Johansen og jeg” og Bende fortalte om kvaler med at finde en ny kavaler. Hun ville bare have en fyr uden kæledyr, for ellers havde hun for meget konkurrence. ”Fyr uden kæledyr” hedder den morsomme vise. Det er igen Carl-Erik Sørensens skarpe pen, der har skrevet den. Visen blev glimrende fremført af Bende.

Mange fans havde glædet sig til at se og opleve Tonny som letlevende dame i ”Vardes Vilde Liv”. Ingen blev skuffede! Tonny kom iført paryk, bluse, al for kort nederdel og løbende strømper og lidt for store sko og gav den hele armen til stor jubel for publikum. Jørgen fulgte op med ”Bennys Brudefærd”. Man er altid sikker på, hvem moderen til barnet er! Hun ved som regel også, hvem faderen er. Godt for Benny! Faderen havde haft eskapader, så han fortalte Benny, at hans udkårne var hans søster! Alt var udelukket! Men så kom Bennys mor på banen. Hun vidste, hvem der var Bennys rigtige far! Alt kunne lade sig gøre!

Henning Hansen fortalte publikum, at han havde haft et meget stort overbid, så stort, at man skulle tro, at hans tandlæge var udendørsarkitekt! Derefter gav han ”Gebisset” eller ” Det bli´r en vane”, som visen egentlig hedder. En så morsom og fornøjelig udgave alle måtte overgive sig. Godt gået Henning!

Tonny har skrevet mange viser selv. Vi sang nogle af hans tekster inden aftenens program. Per sluttede også af med en Tonny Andersen tekst ”Vejles Pris”. En smuk hyldest til et liv som Vejlenser i Vejles dejlige natur. Flot skrevet og flot fremført af Per.

Tak for en god viseaften.

Tonny har bekendtgjort, at dette var hans sidste optræden som visevært i foreningen. Tonny har i sin visekarriere været visevært et utal af gange til glæde for alle. Nu må vi nøjes med at nyde ham som visesanger. Men det er også en fornøjelse.

Tak for mange gode viseaftener med dig som vært.