“MED GÆSTER UDE FRA”
Viseaften på DOMUS
6. december 2024
Det er længe siden, at der har været så mange til en viseaften på DOMUS.
Mere end 150 var mødt op til sæsonens 2. viseaften.
Aftenens visevært Per Nygaard havde sammensat et program med både Visens Venners egne sangere og ”Med gæster udefra”.
Hvor viseaftenen ofte har været opdelt på den måde, at gæsterne har underholdt i aftenens ene afdeling, og visens venner selv har sunget i den anden, så havde Per valgt, at både gæster og Visens Venner sang en mindre afdeling både før og efter pausen. Det var en god idé – det gav en god afveksling.
Anne Lise åbnede aftenens program med en skøn indfølt fortolkning af sin vise: ”Gråvejssøndagsvejr i november”. Måske ikke en særlig lovende titel, da november i sig selv godt kan være både grå og trist nok i forvejen. Behøver det virkelig også regne. Men det gjorde det – og ikke nok med det.
Vi fik serveret hele novembers tristhed og fortrædeligheder.
Men som det skal, så endte det alligevel godt. Anne Lise blev forsonet med sig selv, for der var nemlig en der syntes, at hun alligevel og trods alt er en dejlig pige!
Per havde en bagtanke med at lægge Anne Lises vise først.
Anne Lise havde nemlig jubilæum. 40-års jubilæum hos Visens venner i Vejle.
Anne Lise blev fejret med tale, diplom og gave.
Først holdt Per en flot tale hvor han bl.a. takkede Anne Lise for at være taget fra Sjælland og helt herover til det mørke Jylland, for at lære os at synge viser. I sin takketale svarede Anne Lise, at hun syntes, at vi er kommet rigtigt godt efter det, men at hun nok bliver nødt til at fortsætte lidt endnu.
Det er vi glade for, Anne Lise.
Bliv bare ved!
Der var inderlig nostalgi, men også glæde og varme i Jørgens sommersang: ”Vise ved vindens enge”. Vi har hørt andre visesangere synge den før i Visens Venner. Siden har flere af visesangerne taget den på repertoiret. Og nu også Jørgen. Og tak for det. Det var dejligt at høre, at Jørgen også kan synge med den inderlighed som den slags viser kræver. Jørgen har en stor og dejlig stemme, og det var skønt at høre ham koncentrere sig om at synge ”pænt”.
Elsebeth spurgte ”Hvad er meningen mon med en mand?”. Elsebeth mente, at det generelt kniber meget for manden at leve op til hendes forventninger. Selvom teksten til denne lille jazz-ballade har små 100 år på bagen, lød den egentlig stadig aktuel. Mandens rolle og forståelse af egen funktion har måske ikke ændret sig radikalt siden…
Mens Elsebeth kiggede på kvindens syn på manden, så vendte Yrsa blikket mod mandens opfattelse af kvinden. Med visen om ”Tasken” fortalte hun, at ingen af de opfattelser kloge mænd har, dog er ret gode – nej, man skal blot kigge på kvindens taske. Så forstår man det hele! Tasken er kvindens selvportræt –
skiftende gennem livet. Ypperligt fortolket af Yrsa. Med stor indlevelse, både sunget og reciteret og fremført med alt fra dyb alvor over humor til smittende smil og glæde. Vi fik mere end blot en sang – vi fik en visefortælling.
Frank sluttede de lokale visesangeres afdeling med ”Manden i månen”.
Han sendte en til tanke til Orla, som tidligere har sunget visen. Orla havde selv ”arvet” den efter Arne. Og nu har Frank så taget over.
Dejligt at den slags gode viser får nyt liv. Flot og gedigent serveret.
Nellie og hendes mand Frank er visesangere hos Visens Venner i Helsingør. Nellie er desuden formand for Visens Venner i Danmark.
De fremstod med det samme som de garvede scene-kunstnere de er.
Man følte sig i gode, trygge rammer.
Nellie og Frank serverede en afdeling med både kendte og mindre kendte melodier, men gerne med nye tekster. Dertil egne viser om små dagligdags hændelser. De fik flere gange store og velfortjente bifald.
Havde man sat næsen op efter et julerepertoire fordi viseaftenen lå i december, så blev man skuffet – i hvert fald før pausen. Til gengæld var aftenens 2. afdeling efter pausen fuld af dejlig december- og julemusik. Både i fællessangene og hos Visens Venners egne sangere.
Aftenens visevært Per lagde selv ud med ”Kalenderlyset”. Vi hørte den også sidste år i december. Men den tåler så sandelig gentagelse. Per er altid sikkerheden selv når han er på scenen. Så det var som altid en fornøjelse at lægge øre til ham.
Næste nummer var også en genganger fra sidste års jule-viseaften. Nemlig Allan med ”Bedste blev kørt over af et rensdyr”. Ligesom sidst blev han sekunderet af et par småpjattede, gevir-prydede hjælpere i skikkelse af Jørgen og Frank. Det så ud til at de tre havde en fest på scenen.
Fra den ene yderlighed til den anden. Mette tog over med smuk udgave af en engelsk Christmas Carol.
På dansk er den kommet til at hedde: ”I den kolde vinter”.
Sangen var et helt perfekt valg til Mettes stemme og måde at synge på. Det var smukt, Mette – tak for det! Der kom vi virkelig i julestemning.
Inden Nellie og Frank fik lov til slutte aftenen, sang Bende en vise om ”Julefluen”. Som altid var Bende en god fortæller, der ikke blot synger sin vise, men virkelig kommer ud over scenekanten og fremfører visen med indlevelse.
Som sagt fik Nellie og Frank lov til at underholde resten af viseaftenen med et repertoire meget lig deres første afdeling. Og igen blev det en god helhedsoplevelse. En stak viser, der på forbilledlig vis var bundet sammen af relevante og personlige kommentarer samt småhistorier.
Nellie og Frank er et par gode repræsentanter for visesangen i Danmark.
Tak for endnu en dejlig viseaften på DOMUS.
Tak til både Nellie og Frank, vore egne lokale visesangere, og ikke mindst til aftenens visevært Per.